Ekstremsportsudøveren og basejumperen Stanislav Aksenov svarer på nogle spørgsmål

Stanislav Aksenov er den første person i verden, der kombinerede ropejumping og basejumping med ophængning på kroge. Han er også instruktør i faldskærmsudspring og basejumping.

For nylig udførte Stanislav sit 300. basejump og delte sine tanker om sporten.

Hvor længe har du dyrket basejumping, og hvor længe har du undervist i det?

Jeg har dyrket sporten i lidt over fire år, og jeg begyndte at undervise for cirka et halvt år siden. Inden da var det mest venner, men senere begyndte fremmede også at komme til.

For nylig udførte du dit 300. basejump. Det er et enormt tal! Hvordan var det?

Det skete i Moskva – i mit fødested Tushino. Det var et simpelt, afslappet spring for at nyde øjeblikket, markere antallet og have det sjovt.

Stanislav Aksenov, basejumping
Hvilke konklusioner har du draget, efter at have nået milepælen på tre hundrede spring?

I basejumping anses dette for et stort tal. Jeg er begyndt at forstå nogle ting. Med 100 spring tror du, at du ved alt. Ved 200 begynder du at tvivle på, at du ved det hele, og ved 300 indser du, at du lige er begyndt at lære.

Hvad betyder basejumping for dig?

Næsten alt: min omgangskreds, min fritid og min tid generelt. Hvis du begynder på basejumping, vil det sandsynligvis blive en livsstil. Hvis det ikke er en del af livet, er det svært at dyrke, fordi det er skræmmende og farligt, og du er nødt til ærligt at elske sporten.

Du jagter ikke popularitet, men sætter rekorder for dig selv og nyder det. Nogle misforstår det og ser det som en form for selvpromovering. Hvordan forholder du dig til det?

Der er lige så mange meninger, som der er mennesker. Det nytter ikke at påtvinge andre din egen mening. Folk, der ikke prøver at forstå, er ikke værd at bruge tid på at forklare, fordi dem, der forstår, allerede er mange nok (griner). Så det er mig ligegyldigt.

Basejumping i Thailand
Har du en favorit- eller fast placering, hvor du bedst kan lide at springe fra?

Klippen i “Ton Sai”. Det er en lille klatrelandsby i Thailand. Jeg har boet der i mere end halvandet år og lavet omkring 150 spring fra den klippe. Jeg elsker det sted.

Hvad tænker du på, når du lander på jorden efter et spring?

En række forskellige glædesfølelser. Nogle gange bekymrer jeg mig mere om en elev, der hopper med mig, og glæder mig på deres vegne. Andre gange er springet vanskeligt, og du tænker længe over, om du skal gøre det eller ej. Så er glæden enorm. Nogle gange er det et simpelt spring, som du bare udfører. Eksterne faktorer varierer meget, men det ender altid med glæde til sidst (griner).

Dit team, “The sinner team”, var de første, der kombinerede basejumping og krogeophængning. Jeres videoer fra basejumping med kroge i Thailand har allerede opnået mange millioner visninger online. Jeres arbejde bliver kendt verden over. Er der mere positivt eller negativt ved det? Hvorfor?

Helt klart mere positivt. Selvom der er masser af negativ respons, betyder det ingenting for os. Det, at det er blevet kendt, har bidraget til, at folk i mere end 30 lande nu hopper base med kroge! Mange rejser hele vejen til Rusland for at møde mig eller til Thailand, hvis jeg er der, eller de finder mig i Europa. Nu er der mange, der har hørt om os, og endnu flere, der ønsker at prøve det! Det er fantastisk!

Du og dit team har været med i det finske “MTV”, et tysk show, på “DISCOVERY CHANNEL” og på de russiske kanaler “Perets” og “TV3”. Føler du, at du har bidraget betydeligt til ekstremsportens verden? Hvordan vurderer du det selv?

Der er helt klart et bidrag. Men tv er ikke en målestok. Vi arbejder sjældent direkte med tv-folk; de dukker typisk pludseligt op og tager det, de vil have. Men vores arbejde overrasker næsten ingen længere. Folk, der hopper base, ved, at basejumping med kroge eksisterer. Vores bidrag er der, men for mig er det vigtigste at få mange mennesker til at prøve det, da mit mål er at popularisere sporten for dem, der har brug for det. Hvert år hører flere og flere om sporten, så det virker!

Færdiggør sætningen: “Mit arbejde går ud på at…”

Arbejde. Jeg differentierer ikke mellem mig selv og mit arbejde; jeg ser ingen grænser. Jeg er det, jeg gør.

Hvad gør du for en person, der kommer til dig? Det føles, som om jeg giver disse mennesker de stærkeste følelser, de nogensinde kunne opleve i hele deres liv, selvom det naturligvis er forskelligt for alle. Og selvom denne oplevelse for mange som regel ikke er livsændrende, bringer den store og uforglemmelige indtryk. Nogle mennesker ændrer faktisk deres liv fuldstændigt.

Hvad kan du ønske eller råde til nye i ekstremsport?

Gør det, du har lyst til. Stop aldrig og bekymr dig ikke! Ikke alt lykkes med det samme, men hvis du gør en indsats, vil det hele lykkes. Jeg er blevet overbevist om, at ting, der engang virkede umulige, er mulige og fuldt ud gennemførlige i dag.

Forfatter: Evgenia Dyatlova