Når du planlægger dit første spring med faldskærm, er du sandsynligvis ikke helt sikker på, hvad du skal forvente. Mange standardspørgsmål om spring er allerede blevet grundigt belyst alle vegne, men der er stadig en del mindre åbenlyse emner, som jeg vil begynde med her. Alt, hvad en nybegynder har brug for at vide før deres første spring, finder du i denne artikel.
Hvilke fysiske fornemmelser skal man forberede sig på under springet?
Jeg besluttede at starte netop her, og denne del handler slet ikke om adrenalin, begejstring og fornøjelse. Der er nogle vigtige ting, som mange måske synes er “pinlige” at spørge instruktøren om. Måske har du haft de samme spørgsmål.
1. Kan jeg trække vejret normalt under frit fald?
Absolut. Lufttrykket hindrer ikke vejrtrækningen, men de fleste nybegyndere holder vejret på grund af nerver og adrenalin. Vejrtrækningen genoprettes i de første par sekunder efter springet fra flyet. En sjælden gang kan der opstå en nervøs krampe, som virkelig blokerer vejrtrækningen. I sådan et tilfælde bliver der anbefalet, at eleverne råber så højt, de kan – lungerne vil refleksivt trække luft ind og hurtigt frigøre det igen, og derefter går alt som smurt.
2. Er det smertefuldt, når faldskærmen åbnes?
I film ser det ofte ud, som om faldskærmsudspringeren bliver “rykket” hårdt, når faldskærmen åbnes, men nej, det gør ikke ondt. Udstyret bliver justeret nøje efter dine mål, så du kan forvente noget, der minder om en let trækning i linningen på dine bukser.
3. Er frit fald “støjende”?
Under frit fald er det eneste, man kan høre, skrig fra folk i nærheden af dine ører. Så snart faldskærmen er åbnet, kan man føre en normal samtale med instruktøren.
4. Hvad hvis jeg er bange for højder?
I en højde på 4000 meter aktiveres højdeskræk ikke. Det skyldes, at alle objekter er så langt væk, at det er umuligt at skabe en forbindelse mellem højderne. Den udsigt, der åbner sig, ligner mere et kunstværk end et “sted, du falder ned fra”. Det er slet ikke de fornemmelser, som hver akrofob kender, når de klatrer op ad en stejl trappe, og hvor man kan se genstande tæt på og bedømme afstanden til dem. Når flyet er i luften, forsvinder højdeskrækken næsten hos alle.
first-skydive-advice
Et andet eksempel: Når du står ved vejsiden af en motorvej, ser du biler suse forbi og føler en frygt for sammenstød. Men hvis du står på et højt bjerg over motorvejen, virker de små biler, som om de bevæger sig langsomt, og frygten for en kollision forsvinder. Det er en slags “relativitetsteori” for højdeskræk. Så enhver anden frygt kan muligvis påvirke dig, men ikke frygt for højder.
5. Føles faldskærmsspring som et fald?
Ikke rigtig. Følelsen af fald varer ikke længere end et par sekunder, indtil kroppen når terminalhastigheden. En lignende oplevelse kan opnås ved at stikke hånden ud af vinduet på en kørende bil – en let luftmodstand.
6. Hvad hvis jeg har køresyge eller bliver kvalm på rutsjebaner?
Faldskærmsspring involverer ikke en acceleration fra en stationær position, og derfor er der heller ikke en følelse af “frit fald i maven”. Kroppen når hurtigt sin terminalhastighed og forbliver på den. Nogle tandem-spring med en instruktør kan inkludere pludselige drejninger og spiraler for at øge spændingen, men du kan bare informere instruktøren om dine bekymringer, så bliver nedstigningen så rolig som muligt.
Forresten, sørg for at spise normalt, inden du tager til dropzonen, og tag en snack med til ventetiden. At springe på tom mave er ikke godt – blodsukkeret er lavt, hovedet kan snurre, og stresshormoner forværrer det hele. De fleste respektable klubber har en cafe og mulighed for at fylde vandforsyninger op, men sørg også selv for at være godt forberedt, som man siger i det kendte ordsprog.
7. Hvor lang tid varer springet?
Det afhænger af flere faktorer: hvilken slags fly, hvilken højde springet foregår fra, og kroppens overfladeareal.
Ifølge en manual fra en flyveklub:
- 10-15 minutter i flyet (et fly med én motor kan tage op til 30 minutter at nå højden).
- Afspring fra 2700 m for individuelle spring (30 sekunder i frit fald), eller fra 4000 m for tandemspring (60 sekunder i frit fald).
- Op til 7 minutter under faldskærmens skygge.
Tip: Når du beslutter dig for, hvor du vil lave dit første spring, spørg, hvor lang tid flyvningen tager, og hvad højden for springet er. Du kan betale det samme for en 30-minutters flyvetur med et spring fra 3000 m som for en 15-minutters flyvetur med et spring fra 4000 m.
8. Hvem pakker min faldskærm?
Vil du gerne pakke din egen faldskærm? Sandsynligvis ikke… Det er en kompleks opgave, som kræver streng overholdelse af instruktioner og erfaring. Tidligere, da der ikke fandtes andet end runde skærme, havde måden, de blev pakket på, ikke så stor indflydelse på åbningen. Men med avancerede faldskærme af typen “vinge” er det langt mere kompliceret.
Pakning af faldskærm
Containerne med faldskærme pakkes af professionelle pakkere (eller rigger, eller pakker). En pakker kan ikke tage 100% ansvar for korrekt åbning, eftersom du falder med en hastighed på 220 km/t, men pakkerens arbejde giver faldskærmen bedre chancer for at folde sig rigtigt ud. For at få lov til at pakke selv, skal du gennemføre et særligt kursus og opnå certificering.
I videoen nedenfor pakker Aleksandra Mao Ianku (Finland) en faldskærm. En professionel pakker deler nogle tricks til pakningen:
Sikkerhedsspørgsmål
Der findes ingen 100% sikre faldskærmsudspring. Denne kendsgerning skal accepteres.
Et tandemhop er den mest sikre og rolige mulighed for en nybegynder (statistik over 10 år i USA viser 3 ulykker pr. 1.000 spring). Andre kilder angiver sandsynligheden for dødsfald som 1 ud af 500.000. Der er altid en risiko, men den nærmer sig nul, hvis der anvendes kvalitetsudstyr, og hvis pakken og personalet på springstedet udfører deres arbejde ansvarligt og præcist.
I forskellige flyveklubber kan proceduren for springet variere en smule. For eksempel findes der en metode kaldet “static line” – faldskærmen åbnes automatisk uden din deltagelse ved hjælp af en stålwire fastgjort til flyet. Denne metode bruges ikke ved tandemhop, men kvalitetsudstyr er ofte udstyret med AAD-sensorer, der åbner faldskærmen automatisk i en kritisk situation.
Static line
Tip: Undgå at springe fra den billigste springzone. Hvis prisen adskiller sig markant fra konkurrenternes, kan det tyde på, at springhøjden ikke er tilstrækkelig, eller at udstyret er forældet. Dette er en omkostningstung branche, hvor der ikke er meget plads til prisvolatilitet.
Hvad sker der, hvis faldskærmen ikke åbner?
Der findes en reservefaldskærm. Tilfælde, hvor begge faldskærme ikke åbner, er yderst sjældne i hele sportens historie. Det er derfor ikke engang værd at overveje den mulighed. Dit første spring vil være i tandem med en erfaren instruktør, der har foretaget mindst 1.000 spring – en person, der kender alle ekstraordinære situationer og ved, hvordan man håndterer dem.
Krav for at kunne gennemføre et spring
Aldersgrænser skal afklares direkte med springstedet. I nogle flyveklubber tillades tandemhop fra 8 års alderen med forældres skriftlige samtykke, mens andre kræver en minimumsalder på 16 år. Uden gyldig legitimation med fødselsdato får du i hvert fald ikke adgang til springzonen. Der er ingen maksimalalder i Danmark, men i USA er grænsen 55 år for solospring.
Vægt og højde har betydning: op til 108 kg og op til 211 cm for tandemhop. Disse grænser kan dog variere afhængigt af det anvendte udstyr. En detaljeret forklaring på vægtbegrænsninger kan læses i bloggen fra Chicagos skydive-klub.
Medicinske betingelser er et følsomt emne. På stedet måles blodtryk og vægt, men resten vurderes af den ansvarlige instruktør. Man bør undgå at springe, hvis man lider af diabetes, astma, nyreproblemer eller har haft hjerteanfald. Det er en stor stressfaktor, og der findes næppe nogen oplevelse, der er værd at udsætte sit liv for en reel risiko.
Regler for frit fald og landing
Den korrekte kropsstilling under frit fald er “bananen”. Navlen skal være tættest på jorden – det er den mest præcise beskrivelse. Ved landing skal du løfte dine ben, således at instruktøren kan lande korrekt. Kig på horisonten frem for ned på dine ben (en svær opgave for begyndere).
Skal man løbe eller lande på bagdelen ved landing?
Ved solospring, når du når cirka 6 meter over jorden, skal du indtage en L-formet position med løftede ben. Sænk benene, når du er tættere på jorden, og løb en smule baglæns, når du rører jorden. Ved tandemhop skal du blot gøre, som instruktøren siger.
Правильное приземление в тандеме (L-образное положение ног)
Følg nøje instrukserne fra din instruktør. Han eller hun har gennemført mindst 1.000 spring og er stadig i live – det giver god grund til at stole på dem. Landingen vil være langt blødere og glattere, end du forventer, så bekymring er overflødig.
Tøj og fodtøj
Nogle faldskærmsklubber tilbyder deres egne dragter af slidstærkt polyester, som kan bæres uden på dit almindelige tøj for at undgå snavs og slitage under landingen. Ofte springer man dog i det, man har på, når man ankommer.
Den vigtigste regel: tøj til faldskærmsudspring skal være så komfortabelt som muligt og ikke hindre bevægelser. Du skal kunne sidde på hug, bue dig som en “banan” og løfte armene uden at afdække maven. En sportstrøje kan være en god løsning, hvis den ikke er for løs eller sidder for lavt på hoften.
Fodtøj skal sidde sikkert fast, så det ikke falder af under springet. Støvler med kroge frarådes. Høje sneakers, tennissko, løbesko, Doc Martens eller taktiske støvler med fleksibel sål er velegnede.
Alle kropsdele bør være dækket – det vil sige lange ærmer og bukser, selv om dette ikke håndhæves strengt overalt. Nogle instruktører beder om at fastgøre manchetter og bukseben med tape eller elastikbind – det er værd at spørge om dette inden ankomst til springstedet. Husk også vejret, men vær opmærksom på, at det altid er koldere i luften.
Hvis du bruger briller, kan du have dem på; beskyttelsesbriller udleveres oven på dine egne. De fleste klubber tilbyder dette, men det skader ikke at spørge på forhånd. På nogle spørgsmål kan der kun gives et fyldestgørende svar i en faldskærmsudspringsklub, da der altid er plads til interne regler. Så tøv ikke med at spørge ind til enhver detalje. Held og lykke!
