Styring af katamaran og kajak, tøj til sejlads
Så du har besluttet dig for at prøve kræfter med ekstrem vandsport.
Selvfølgelig er den bedste lærer øvelse. Selv for en hyggelig tur med kæresten i en robåd på en parkdam bør man have basale færdigheder i at håndtere årerne. Endnu mere, når det gælder en (om end simpel) flod i bjerg- og skovområder. Det er under den faktiske sejlads, at du får de nødvendige færdigheder. Men uddannelsen vil gå hurtigere og mere succesfuldt, hvis du har en eller anden teoretisk baggrund; hvis du forstår, hvorfor en bestemt teknik udføres.
Først og fremmest skal du indprente dig selv tre grundlæggende principper, som du ubetinget skal følge.
Uden dem vil det næppe lykkes dig at blive “jævnbyrdig blandt ligemænd”.
Princip nr. 1
Sejlads på floden med kajak, liste over ting til turen
Modsæt aldrig en kaptajns beslutning på vandet. Selv hvis den virker absurd for dig.
For det første er du stadig en nybegynder i sejladsens kunst. For det andet viser erfaring, at det er bedre for besætningen at følge selv en diskuterbar beslutning end at debattere og skabe kaos ombord.
Kaptajnen sidder normalt bagerst i båden, hvilket gør det nemmere for vedkommende at vurdere bådens position i forhold til strømmen.
Som nybegynder må du under bevægelse kun lejlighedsvis advare kaptajnen.
For eksempel kan du sige: “Undervandsskrænt til højre!” (en “undervandsskrænt” er en glat sten dækket af vand). Eller: “Tand til venstre!” (“Tand” refererer til en skrap kantet sten, der let kan punktere bådens pontoner). Og her kan du godt lægge lidt alvorsfuldhed i stemmen.
Senere, på land, når alle har roet sig, kan du stille kaptajnen det uskyldige spørgsmål: hvorfor tog han beslutningen om at gå til venstre og ikke til højre?
Generelt, før en seriøs strømning, samles hele holdet for at undersøge og vurdere forskellige løsninger. Som nybegynder er det bedst at tie stille og lytte, mens du prøver at forstå, hvorfor en bestemt løsning vælges.
Men vær forberedt på, at kaptajnen på vandet til enhver tid kan ændre sin beslutning – og udfør den uden indvendinger.
Princip nr. 2
Sejlads på en katamaran foto
Hvis du på en eller anden måde falder i vandet, sker det mest uventede og uønskede: strømmen drejer og snurrer dig rundt, så det kan være svært at orientere sig.
Bliv ikke bange, undgå panik og pludselige bevægelser; spar på luften i dine lunger. Du har en redningsvest på, og den vil helt sikkert bringe dig op til overfladen.
Og her er essensen af det andet princip:
- Slip aldrig åren fra dine hænder.
Selv hvis strømmen på magisk vis river åren ud af dine hænder, skal du straks, når du når overfladen, lede efter åren og, hvis den er inden for rækkevidde, skynde dig at få fat i den.
Selvfølgelig tager man reservestænger (eller i det mindste reserveårer eller -blade) med på tur.
Men forestil dig, hvor mange reservedele der skulle medbringes, hvis en åre gik tabt ved hver eneste kæntring?
Så prøv meget hårdt ikke at miste din åre.
Princip nr. 3
Sejlads på floden foto
Ved en kæntring må besætningen ikke miste båden. Selv hvis du bliver skilt fra den, så stræb efter den som et spædbarn efter sin mors favn og grib fat i den.
Dette opnår to ting med det samme: For det første har kajakker (og især katamaraner) en høj opdrift og kan holde dig flydende.
Og for det andet er det en stor skam for enhver besætning, hvis båden går tabt!
Hvad vil du ellers gøre, hvis der er mange kilometer til den nærmeste beboede bosætning?
Så sørg for at beskytte din båd som dit kæreste eje.
Et par ord om udstyr
Tøj til sejlads på floden
Selvfølgelig er dette en smagssag, men et par anbefalinger skader ikke.
Hjelm er obligatorisk for floder af tredje kategori eller højere – det er bedre at være på den sikre side.
Redningsvest – uanset kategori. Redningsveste findes både oppustelige og med fast skum. Hver type har sine fordele, men den oppustelige optager mindre plads i rygsækken og kan bruges som pude under overnatninger.
Næste vigtige udstyrselement er en våddragt , enten “tør” eller “våd”. Brug råd fra en mere erfaren kammerat, men husk altid det vigtigste: den nederste del af kroppen, især benene, skal holdes så tørre og varme som muligt.
Derfor er det en god idé at tage uldsokker på under våddragten.
- Fodtøj, sandsynligvis - lette sneakers eller sportssko. Det vigtigste er, at de sidder godt fast på foden og ikke glider på våde sten.
Og lad os sige, at det sidste tip er dette: Fastgør et stykke robust skumplast til din pagaj – det vil hjælpe med at opretholde princip nummer 2.
Teknik til flodsejlads
Sejlads på en bjergflod
Alt er pakket, lastet og fastgjort. Båden venter utålmodigt som en ung hingst på at sætte i gang.
For øvrigt foregår både afsejling og landgang ved bredden med næsen mod strømmen. Ingen anden metode, aldrig! Nu er det tid til at tale om teknikken med at håndtere pagajen.
- Det vigtigste i denne teknik (og det vil du næppe mestre fra starten) er evnen til at støtte sig på vandet med pagajen.
Ja, det er både muligt og nødvendigt at støtte sig på vandet! At ro i ordets bogstavelige forstand, altså at arbejde alt, hvad man kan, er faktisk sjældent nødvendigt.
Når du arbejder i strømmen, på bølger og i fald, tager du næsten aldrig pagajen op af vandet. Tværtimod “hænger” roeren ofte på den med sin kropsvægt.
Start hvert rotag ikke i hulrummet mellem bølgerne, men forsøg at stikke pagajen ind i toppen af bølgen.
Forestil dig dette billede: Du nærmer dig hurtigt en skrå bølge. Hvis du blot sidder stille som en stolpe, er en kæntring næsten uundgåelig.
Du skal nødvendigvis læne dig frem, hægte dig fast med pagajen i bølgetoppen og overføre din kropsvægt til pagajen.
Så vil din båd let klatre op på bølgen, og sammen med den vil du også befinde dig sikkert på toppen.
- En anden teknik – “staking” – bruges både af kajakroere og katamaransejlere.
I strømmen af en bjergflod finder man sjældent en ensartet strøm over hele flodens bredde; der vil altid være strømme med forskellige hastigheder.
Og så er der de såkaldte “stille zoner” – næsten stillestående vand, sommetider endda med en let modstrøm. Disse dannes, når der ved bredden er en lille bugt, få meter lang, eller når en stor, solid sten stikker ud i strømmen, og bag stenen ses den typiske stilhed eller “skygge”.
Det er praktisk at lande i sådanne stille zoner (ikke glem, at man skal lægge til med næsen mod strømmen), og skyggen kan være et nyttigt sted at tage en pause i strømmen eller orientere sig. Nogle gange er det livsnødvendigt at komme ind i skyggen.
I en stille zone
At udføre en sådan manøvre er kun muligt ved hjælp af staking. Båden passerer tæt forbi en sten, og forreste roer kaster kroppen så langt som muligt til siden og stikker sin pagaj lodret ned i vandet lige bag stenen. Roeren hænger med hele sin vægt på pagajen.
Den opgave, roeren har, er at holde fast! Hold fast! Inerti drager båden fremad, og pagajen vrides i hænderne. Men bliv ved med at holde! Hvis bageste roere hjælper (og det gør de selvfølgelig), vil båden, som en veltrænet soldat, dreje om sin akse og placere sig i skyggen bag stenen. Jobbet er gjort – og en pause er mulig.
- Næste teknik, især nødvendig for kajakker, handler om situationer, hvor du skal manøvrere specifikt.
Forestil dig følgende: Du sejler i stærkt, kraftfuldt vand. Men til venstre er der en lille stille zone, og kaptajnen råber: “Læg til!”. Kajakken ændrer kurs og går mod bredden.
Hvis du bliver siddende, som du er, så snart kajakkens næse kommer ind i den stille zone, vil du uundgåeligt… vælte! Tænk over – hvilken retning? Forhåbentlig svarer du korrekt: du vil vælte i retning af strømmen. Hvorfor i strømretningen? Det svarer lidt til det, der sker, når en bus bremser hårdt: Kajakkens krop bremser brat i det næsten stillestående vand, mens kroppen, på grund af inerti, vælter mod den oprindelige strømretning.
På katamaraner bruges teknikken “eksponere bunden” også, men det er mindre udtalt.
Hvad gør man? Det er enkelt: Når du sejler ind i den stille zone, skal roeren hurtigt læne sig ud til siden (i dette tilfælde til venstre), støtte sig med pagajen på vandet og eksponere kajakkens bund mod strømmen. Ingen grund til bekymring; kaptajnen vil gøre det samme. Så kan du roligt lægge til ved bredden.
Efter en pause, hvor I har slappet af på bredden, drukket te og måske røget en cigaret, kan I sejle videre. For at sejle ud af den stille zone igen skal I ud på det hurtige vand. Her skal I igen eksponere bunden mod strømmen, det vil sige, at roeren nu skal lægge sig på pagajen i strømretning. Det er en simpel teknik, men den kræver præcision i graden af lænen. Overdriv ikke – ellers risikerer du at falde i vandet.
- De følgende observationer vedrører primært katamaraner, simpelthen fordi vi nu skal tale om strømfald med høj sværhedsgrad, hvor kajakker ikke anvendes.
Vi taler om “tromler”. Hvad er det? Forestil dig et stærkt og stejlt fald, én, to eller tre meter højt. Vandet, der falder, går helt ned og danner straks en stående modbølge med en høj kam. Hvis katamaranen sejler korrekt, vil den bryde gennem denne modbølge.
Se hvad andet, man bruger for at erobre floder ->
For at sikre sig vil besætningen ofte øge farten, så de nemmere kan bryde igennem tromlen. Vandet kan til tider overdække besætningen fuldstændigt, men det er normalt – efter et øjeblik vil I være på den anden side af tromlen.
Tæt på tromlen
Desværre sker det nogle gange, at en katamaran ikke når at reagere i tide, ikke når at positionere sig korrekt, og så ender du i en bølge sideværts (på siden), måske endda halvanden sideværts. I sådan et tilfælde er en kæntring uundgåelig. Du vil ikke kunne sejle igennem bølgen, og det vand, som styrter ned ovenfra på katamaranen, vil vælte jer som en lille pind. Hele besætningen og fartøjet vil ende med at tumle rundt og rundt i bølgen – uden at kunne komme hverken fremad eller baglæns, op eller ned. Det er praktisk talt umuligt at trække vejret i den vand-luft-blanding, der omgiver en i bølgen.
Dette er sandsynligvis den mest ubehagelige situation for en katamaran – at sidde fast i en bølge. Ingen særlige teknikker kan hjælpe her, der er kun én udvej: undgå overhovedet at ende i en sådan situation. For at gøre det skal man kæmpe til det sidste. Selvom du kun har ét sekund eller mindre tilbage, så arbejd igennem det sekund! Katamaranen skal placere sig korrekt i strømmen!
Måske halter din teknik lidt endnu, men hvis du arbejder til det sidste, vil du få respekt fra de andre – som de unge siger, “respekt herfra.”
Der er selvfølgelig andre tekniske og taktiske metoder til nedstrøms sejlads. Vi kan nævne ting som negativ fart, teknikken til at krydse strømmen uden at miste højde, eller metoder til at passere områder med stærkt tryk. Man kan også se nærmere på aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger på vandet. Eller hvordan man retter en katamaran op fra en kæntring tilbage til en lige position. Alt dette kommer med tiden, så længe du ikke lader dig skræmme ved din første nedstrøms sejlads. Hvis du i din sjæl mærker følelsen: jeg gjorde det, og jeg vil gøre mere og gøre det bedre, så er du på rette vej.
Video
Se videoen – sejlads på bjergflod med en katamaran:
Vandcyklen På vand kan man ikke kun sejle: hvad er en vandcykel – læs under billedet.
…og i luften – ikke kun flyve! Alle oplevelserne ved skydiving via linket .
Om fingerboards
