Fridykning
Fridykning er at dykke under vandet på ét åndedrag. I dag forbinder de fleste interesserede fridykning med supermennesker, der dykker ned i havets mørkeste dybder på en enkelt indånding, og som kan kontrollere krop og sind så dygtigt, at de vender tilbage til overfladen efter adskillige minutter i god behold (med et net af perler eller skatte fra sunkne skibe). Men hver gang du dykker under vandet og holder vejret, er du allerede en fridykker. Hvad er fridykning egentlig?
Dykning uden scubaudstyr kaldes fridykning, skindykning og snorkling. Der kan anvendes maske, snorkel og finner i disse teknikker, men fridykning vil altid indebære vejrholdning. Tidligere blev dykning med vejrholdning praktiseret for overlevelse – opsamling af østers, perlefiskeri… For ikke så længe siden blev fridykning en rekreativ aktivitet og en sportsgren.
Med udviklingen af fridykning som konkurrencesport udvikles også metoder og teknikker til at forlænge vejrholdningen. For nylig blev rekorder i apnea registreret forskelligt i salt- og ferskvand, men mange regler har siden ændret sig. Fridykning som sport bliver en stadig mere seriøs disciplin.
Typer af fridykning
Lad os se nærmere på moderne teknikker inden for fridykning.
“Open Water”-discipliner i fridykning
Fridykning med konstant vægt (CWT)
Det er muligt at dykke med eller uden finner. Dette er en konkurrencesportdisciplin, der betragtes som den reneste form for fridykning: dykkeren dykker ned og stiger op igen ved hjælp af egen kropsvægt og muskelkraft, og vægten forbliver uændret under hele dykket.
Fridykning med konstant vægt
Konstant vægt med finner og statisk apnea var de to første konkurrencegrene inden for fridykning, før dynamisk apnea med finner blev introduceret. I de første internationale konkurrencer brugte de fleste deltagere bifinner, mens kun en lille gruppe atleter foretrak monofinnen. Nu er monofinnens fordele blevet bredt anerkendt, og alle dybdedykkere anvender den.
I de seneste år er fridykning med konstant vægt uden finner (CNF) blevet mere populært. CNF har sin egen kategori i konkurrencer, selvom dybdedykning uden udstyr for 20-30 år siden var forbudt og blev betragtet som meget farligt. Fridykning med konstant vægt uden finner kan være en udfordrende opgave, da det kræver overvinding af både positiv opdrift ved begyndelsen af dykket og negativ opdrift under opstigningen.
Fri immersion (FIM)
En disciplin, hvor finner ikke anvendes, og dykkeren holder fast i en line under både nedstigningen og opstigningen. Denne teknik bruges ofte som opvarmning til CNF: den sparer kræfter i benene og hjælper med at udligne det indre øretryk .
Fri immersion
Fri immersion bruges ofte i begynderkurser i fridykning, da det gør det muligt for de nye at lære færdigheder til at udligne trykket i ørerne. Nybegyndere, der ikke er vant til trykændringer, kan starte med at dykke “med fødderne først,” hvor linen er uundværlig. Mange træningsprogrammer inden for fridykning er gennemgået i denne artikel .
Fridykning med variabel vægt (VWT)
I denne disciplin anvendes ekstra vægt til at lette nedstigningen, mens opstigningen foregår ved egen kraft – ved hjælp af finner og en line. Dette er ikke en konkurrencekategori inden for fridykning, men der registreres stadig verdensrekorder for denne metode.
Fridykning “No Limits” (NLT)
Fridykning uden begrænsninger skaber de fleste breaking news. Det er også den farligste disciplin. Her anvendes vægte og forskellige opdriftskompensatorer til at bringe dykkeren op til overfladen. Ikke alle fridykkere praktiserer No Limits, men det var netop denne metode, der blev brugt af apnea-pionererne Jacques Mayol og Enzo Maiorca.
Fridykning no limits
I 1960’erne blev det muligt at anvende en speciel tank til at bringe dykkeren op til overfladen. Men jo dybere dykningerne blev, desto mindre effektiv blev denne metode. Brud på slangen til tanken skete ofte, mens risikoen for kvælstofnarkose altid skabte tvivl om dykkerens evne til at udføre de nødvendige handlinger for at fylde tanken med luft og stige op. Nu bruger de mest ekstreme fridykkere specielle opdriftskompensatorer, hvis resultat ikke afhænger af luft eller dykkeren selv – alt sker automatisk.
Fridykning i swimmingpools
Statisk apnea (STA)
Statisk apnø er en af de mest psykologisk udfordrende discipliner inden for fridykning. Essensen ligger i at holde vejret så længe som muligt, mens man ligger på vandoverfladen i en pool - intet må distrahere dykkeren, men samtidig kan det være svært ikke at give op, selvom overfladen kun er få millimeter væk.
Statisk apnø
Statisk apnø, sammen med disciplinen konstant vægt med finner, er en af de vigtigste konkurrencegrene. Træning i at holde vejret kan praktiseres hele året rundt i en pool. Det udvikler selvtillid og mental robusthed.
Dynamisk apnø (DYN og DNF)
Dynamisk apnø kan udføres med finner eller uden. Disciplinen udøves ofte i en pool og handler om at tilbagelægge den maksimale horisontale distance på ét åndedrag. Disciplinen er også ofte en del af holdkonkurrencer, hvor finner anvendes.
Dynamisk apnø
Nogle dykkere finder det vanskeligt at udligne det indre øretryk, og dynamisk apnø gør det muligt at holde formen uden nødvendigvis at foretage dybhavsdyk.
Der sættes rekorder inden for hver disciplin i fridykning, men først og fremmest handler fridykning om glæde og nydelse ved at betragte undervandsverdenen. Fridykkere har mulighed for at opnå større glæde ved kontakten med naturen uden at skulle belaste sig selv med ekstra udstyr. Man kan dyrke enhver form for fridykning og få mange fordele ud af denne sport. Men det er vigtigt at starte i det ukendte miljø med en dygtig instruktør ved sin side. En instruktør vil hjælpe med at forstå udstyret og vil bogstaveligt talt holde dig i hånden under de første dyk. Nogle af de første trin er beskrevet i artiklen Fridykning. Hvordan starter man?
Fridykker med monofinne
Til slut vil jeg komme med min egen definition: fridykning er en unik form for ekstremsport, hvor man skal kontrollere og undertrykke adrenalin. Nyd det!
