Når man dyrker vintersport, er det nødvendigt at tænke over, hvordan man holder sig varm. Alle løser dette problem på deres egen måde. Nogle vælger at vente til foråret, andre beslutter sig for næste gang at tage mere tøj på… Og nogle begynder at overveje, HVILKET tøj man skal tage på.
Tøjets varmebeskyttelse afhænger af flere faktorer. Den første er mængden af luft i mellemrummene i tøjet. Dette inkluderer både luftlagene mellem tøjet, luftlagene inde i selve stoffet, mellem fibrene, og luftboblerne inde i fibre og tråde. Det er netop luften med dens lave varmeledningsevne, der hjælper os med at bevare kroppens varme, især hvis luften i tøjets mellemrum cirkulerer uden at slippe ud eller lade kold luft trænge ind. For at forbedre tøjets varmebeskyttende egenskaber skal man derfor skabe så mange lag af stillestående luft som muligt – tage flere lag tykt tøj på, fremstillet af fibre, der indeholder luft (bomuld, uld og visse typer syntetisk materiale).
Hvilke egenskaber en vintersovepose skal have, kan du læse om i vores artikel om, hvordan man vælger den rigtige sovepose til ture.
Vidste du, at computerspil kan hjælpe med at overvinde højdeskræk? Læs mere om det i vores artikel.
Den anden faktor er mængden af fugt. Kroppen ånder altid gennem huden og udskiller fugt, men når aktivitetsniveauet stiger – for eksempel når vi bevæger os hurtigt – sveder vi mere. Det er en fuldstændig normal reaktion, men desværre kan fordampningen af fugt fra huden i kolde omgivelser føre til forkølelse eller værre – hypotermi. Med andre ord er det nødvendigt, hvis ikke at reducere svedproduktionen (hvilket ikke altid er muligt, især hvis du er i bevægelse og har flere lag tøj på), så i det mindste at sørge for, at huden forbliver så tør som muligt.
Af alle de materialer, der historisk set har været tilgængelige for mennesket, er det kun naturlig uld, der besidder denne egenskab. Uld kan absorbere op til 30 % af sin tørvægt i vand og forbliver stadig tør og varm at røre ved.
Men desværre, når grænsen på 30 % overskrides, bliver undertøj fremstillet af uld fugtigt, og du må glemme alt om at holde varmen. De første par timer kan det stadig holde dig varm på grund af “den varme” fugt, men derefter begynder fugten at fordampe, trænge ind i de yderste lag af tøjet, og det bliver gradvist meget koldt. Vådt tøj holder kun dykkere varme, og det kun hvis de bruger våddragter. Således er undertøj lavet af ren uld glimrende til at holde varmen, men kun i nogle få timer.
Den ideelle løsning på dette problem blev udviklet af folkene i de arktiske egne, der opfandt rensdyrskindsdragter med pelsen vendt indad. Rensdyrskind består af tykke, elastiske hår med luftkamre i sig. Hårene er ikke kradsende, men de er skrøbelige. Når de rører ved huden, absorberer spidsen af hårene fugt, hudfedt osv., bliver mindre stærke og knækker eller falder af. Derfor er det indtil skindet er helt slidt op, sådan at huden altid berøres af ren, tør og varm pels. Samtidig, fordi huden konstant masseres og renses for sved, forbliver den altid tør og ren (det er netop derfor, de nordlige folk ikke behøver at bade så ofte som europæere, hvis tøj ikke har tilsvarende hygiejniske egenskaber).
Ikke desto mindre er rensdyrskindsdragter en genial, men af mange grunde ikke altid tilgængelig løsning. For at løse problemet med at holde varmen for almindelige entusiaster af ekstremsport og vinteraktiviteter har tøjproducenter taget en anden tilgang – de forsøger at minimere de skadelige virkninger.
Fordi det ikke viste sig rentabelt blot at fjerne eller absorbere fugt direkte i materialet, begyndte man at kombinere egenskaberne ved forskellige materialer i et produkt. Syntetiske materialer kan i princippet ikke absorbere vand – de er hydrofobiske. Når de er i kontakt med huden, kan et lag syntetisk materiale hurtigt blive fugtigt, men det kan også hurtigt tørre, hvis der er noget, der kan trække fugten væk fra det.
Derfor blev der udviklet flerlagsprodukter til sportsgrene, hvor det er vigtigt at bevare varmen i lang tid. Det lag, der ligger direkte mod huden, er lavet af et syntetisk materiale, og lige efter det følger et lag af uld. Ulden suger fugt fra syntetikken og opbevarer den i sig selv – samtidig forbliver syntetikken og huden tør, ulden er betinget tør, og der er ingen luftbevægelse, som kunne føre til varmetab. Nogle gange tilføjes også et tredje lag. Det er ikke overraskende, at dette lette, tætsiddende stykke tøj nemt kan erstatte flere lag almindeligt tøj.
Camping er et område, der er tilpasset til teltlejre. Men hvad er camping på hjul ? Læs vores artikel for at finde ud af det.
Vil du lære parkour? Tjek vores materiale om parkour for begyndere.
Her kan du læse om, hvad et azimut er, og hvordan du bruger et kompas.
Sportsundertøj
Termoundertøj kan ikke opvarme dig selv, men det hjælper os med at bevare vores egen kropsvarme, som skabes under aktivitet. Men aktivitetsniveauet kan variere meget. Derfor er der udviklet forskellige typer termoundertøj til sport.
Termoundertøj til løb er fuldstændig syntetisk og fugtafledende. En person bliver ikke kold, mens han løber, og en trænet atlet kan løbe i timevis (især hvis han husker at snacke på noget kalorierigt undervejs), men han sveder meget undervejs. Det er derfor vigtigt at fjerne fugt fra hudens overflade hurtigt og så fuldstændigt som muligt. Ellers vil atleten hurtigt blive nedkølet, når han stopper.
Ved lav aktivitet er det vigtigt med et lag, der reducerer varmetab – såsom uld. Der er kun lidt syntetisk materiale i denne type undertøj; det består af et tyndt lag, der ligger direkte mod huden, ofte i en boucle-struktur. Dette undertøj kan indeholde syntetik, bomuld og merinould. Ud over atleter er uldtermoundertøj også fremragende til jagt og fiskeri.
Jo mere syntetisk materiale undertøjet indeholder, desto hurtigere vil du fryse, når du står stille i kulden, men desto længere vil du holde varmen, når du bevæger dig.
Det er vigtigt at huske, at bomuld opsuger fugt og sved, men det bliver hurtigt vådt. Sådanne modeller egner sig ikke til lang tids brug, selvom de er behageligere mod huden.
Hvis du er allergisk over for uld, bør du overveje termoundertøj med chitosfiber. Det har tre lag – chitosfiber, polyester og modal (baseret på cellulose lignende viskosefibre). Dette materiale kan anvendes både til hverdagsbrug og til mindre krævende aktiviteter.
Hvordan vælger man det bedste termoundertøj?
De førende producenter af termoundertøj er Krattex (USA), Janus (Norge), Guahoo (Finland), NORVEG (Tyskland), Joha (Danmark), ODLO (Schweiz), Ketch (Sverige). Disse mærker laver omfattende kollektioner, men det er sjældent muligt at vælge det rette produkt ud fra en katalogbeskrivelse alene. Prøv tøjet, og vurder, om du kan lide fornemmelsen, og hvordan modellen sidder på dig. Det kan ske, at modeller fra et bestemt mærke passer perfekt, mens modeller fra et andet mærke, der ellers har samme egenskaber og størrelse, føles ubehagelige.
Når du køber termoundertøj, er det vigtigt at tjekke syningerne omhyggeligt (de må ikke have løse tråde, ujævnheder, huller – alt dette vil påvirke komforten) og den indvendige overflade, der ligger mod kroppen – det er bedre ikke at tage risici. Det er yderst upraktisk at føle kløe, mens du løber på ski i frostvejr.
Termoundertøj til kvinder og mænd
Termoundertøj til mænd og kvinder adskiller sig kun anatomisk – størrelsen, brystets volumen, hofternes bredde. Mærker til mænd tilbyder ofte varmere modeller, mens de til kvinder kan være mere fashionable og ikke nødvendigvis rettet mod sport. For eksempel shorts til at bære under nederdele eller tynde trøjer med udskæring til at passe under en bluse. Der kan opstå problemer, hvis kroppen har usædvanlige proportioner (det kan være svært at finde en trøje, der passer til en bodybuilder, ligesom det kan være udfordrende at få en tætsiddende pasform for både en stor barm og en smal talje hos en meget kurvet kvinde). Men som regel kan man finde et sæt, selvom det måske skal sammensættes separat (øverste og nederste del kan ofte købes særskilt).
En motoriseret svæveflyver er en type luftfartøj. Mange entusiaster har formået at bygge deres egen ultralette motoriserede svæveflyver . Læs mere i artiklen via linket.
Top 5 bedste film om luftfart kan du læse om i vores artikel .
Termoundertøj til spædbørn og børn fra to år
Et barn fra fødslen og op til halvandet år har brug for varmeisolerende termoundertøj, som indeholder mindst 50 % naturlige fibre, ideelt set 100 % uld eller en blanding af silke og uld eller bomuld. Til spædbørn findes der også to-lags modeller – et inderlag af bomuld og et ydre lag af uld. En overtræksdragt ovenpå er nok til at sikre, at et barn i barnevognen ikke fryser, selv under en lang gåtur.
Til børn med høj aktivitetsniveau, fra to år og op, kan man vælge fugtafledende undertøj med syntetiske materialer (polypropylen, polyester, elastan osv. i kombination med bomuld og et mellemlag af uld).
Hvis barnet er meget aktivt, er rent syntetisk undertøj også velegnet, med uldent tøj udenpå.
Sådan vasker du termoundertøj
Termoundertøj skal sidde tæt til kroppen som et andet lag hud (det efterligner faktisk huden). Det menes, at det skal udskiftes hver sæson eller to, afhængigt af brug, men erfaring viser, at tøj fra gode producenter kan holde i flere sæsoner i træk. Det er vigtigt, hvordan du plejer det. Det anbefales ikke at sende det til kemisk rensning – uld og syntetiske materialer kræver forskellige kemikalier, og til dyrt undertøj vil man sandsynligvis kun anvende ét bestemt middel. Resultatet kan være, at syntetikken renses, men ulden bliver ødelagt. Vask har også sine særlige krav. Vask maksimalt én gang om ugen, og efter brug skal det luftes og tørres – uld skal have mulighed for at afgive oplagret fugt.
Uld tåler generelt ikke en basisk miljø, og de fleste syntetiske vaskemidler har en stærkt basisk reaktion kombineret med “indbyggede” blegemidler, som hurtigt ødelægger de fine uldfibre i termoundertøjet.
Termoundertøj skal kun håndvaskes, og gerne med en flydende sæbe eller hårshampoo (da kemisk sammensætning af dyrehår og vores hår stort set er identiske), og det skal skylles grundigt. Du kan skylle den vaskede artikel 3-4 gange i almindeligt varmt vand, derefter én gang i eddike-syrnet vand og igen i rent, køligt vand.
Selv spor af sæbe (for slet ikke at nævne syntetiske vaskemidler) på huden under brug kan forårsage irritation. Det er ikke tilladt at vride eller sno termoundertøjet. Du kan maksimalt forsigtigt presse det og lægge det på et tykt håndklæde, så vandet kan dryppe af. Derefter hænges det halvtørt til tørre i vinden. Stoffet deformeres ellers nemt. Med vaskemaskiner tager man en risiko på egen hånd – normalt bruges en “skånsom” cyklus uden centrifugering og med tilsætning af antistatiske midler, men det er vigtigt ikke at ignorere plejeanvisningen på tøjets etiket.
