Teknikker og konkurrencer for klatrere
Ved at overvinde din frygt kravler du opad og fremad på klippen.
Og hvis dine første, klodsede skridt på klatreruten vakte smil (som når man ser en baby tage sine første skridt), er det nu tid til at finpudse færdighederne, så de bliver til professionalisme.
“Den søde belønning” for alt arbejde er en klatregrad, som man kun kan opnå ved at deltage i konkurrencer.
Som i mange andre sportsgrene er den højeste grad inden for klatring titlen som international mester i sport.
Rejsen mod en sådan titel begynder med den tredje grad, derefter den anden, første, kandidat til mester og til sidst mester i sport.
At nå niveauet som kandidat til mester kræver ikke så meget – det vigtigste er viljen. Samt deltagelse i konkurrencer – selv på byniveau er det muligt at opnå anerkendte resultater.
En klatregrad kan tjene som motivation, hvis du er drevet af den sportslige ambition. Udover den sportslige retning kan klatring dog også dyrkes som en sundhedsfremmende aktivitet eller en ekstrem sport.
Hvordan vælger man klatresko? ->
Hvordan konkurrerer klatrere?
Sværhedsniveauer i klatring
Der findes en gradering af klatreruter.
Sværhedsgraden bestemmes af arabiske tal og tre engelske bogstaver (A, B, C).
Jo højere tallet og længere hen i bogstaverækken, jo sværere er ruten.
Ruteklassificeringen afhænger af både sværhedsgrad og varighed af klatreruten. For eksempel, angiver en rute på 3A en lodret væg med gode greb, en rute med kategorien 7A bør nemt kunne klares af en kandidat til mester, mens en 9A-rute kun kan klares af en topspecialist.
Sportskonkurrencer, der finder sted på kunstige klatrevægge ( klatreanlæg ), er en virkelig spændende og farverig oplevelse. Disse konkurrencer kan være på tid, i sværhedsgrad, i disciplinen bouldering eller i samarbejde som en klatreduo.
Læs om klatrevægge i Moskva ->
- Konkurrencer på tid kan foregå individuelt, i par eller som en stafet.
Dette er noget, man må opleve med egne øjne: klatrere, der udfører komplicerede bevægelser med maksimal koordination i høj fart.
Efter at have set det, får man selv lyst til at prøve: det ser så nemt ud udefra!
Naturligvis bruges relativt lette ruter til sådanne konkurrencer. Der anvendes øvre sikring.
- Konkurrencer i sværhedsgrad er individuelle.
Dette skyldes, at ruterne er mere komplekse og længere. Klatreren vurderes ud fra højden, de når på ruten. Nedre sikring anvendes .
Der skelnes mellem to typer af sværhedskonkurrencer: on-sight og afterwork.
I førstnævnte kategori klatrer deltagerne ruten uden at have set den på forhånd. I den anden kategori får man mulighed for at udforske ruten før konkurrencen.
Lad dig dog ikke narre af tanken om, at afterwork er meget nemmere: en enkelt inspektion af ruten afslører ikke alle dens hemmeligheder.
- Bouldering er en forholdsvis ung disciplin inden for sportsligt klatring.
Den begyndte at udvikle sig i 1990’erne. Men i dag får den flere og flere tilhængere.
For denne konkurrenceform kræves der en klatrevæg. Ruterne er korte og uden nogen form for sikring. Ruten er maks. 5 meter høj, og nedenfor er der madrasser – samt fuld bevægelsesfrihed.
Det siges, at en klatrers færdigheder demonstreres bedre i bouldering end i sværhedskonkurrencer.
- Par-klatring er mere forbundet med bjergbestigning.
To klatrere skal enten på tid gennemføre en rute eller nå en bestemt højde inden for tiden. Her er samarbejdet og koordinationen mellem begge klatrere afgørende. Konkurrencerne afvikles efter reglerne for bjergbestigning.
For at deltage i konkurrencer og opnå klatregrader kræver det dog (som det lyder lidt kliché) at arbejde hårdt på koordinationen. Og det skal gøres regelmæssigt, næsten som morgengymnastik. Der er ingen grund til at være trist, for klatretræning kan også være sjovt.
Hvad skal du bruge til klatring? ->
Klatreteknikker
Основы скалолазания
Inden for hver sportsgren er der bestemte egenskaber, som gør en person mere tilbøjelig til at mestre netop denne sport. Dette gælder også klatring.
Her er der også mange nuancer foruden højde og vægt; længden og tykkelsen af fingre og tæer, fleksibilitet, smidighed, samt grebsstyrke spiller en vigtig rolle.
Men lad dig for alt i verden ikke afskrække fra drømmen om at gennemføre en krævende rute i kategorien 9A bare fordi, du har korte fingre. Der findes begrebet “klatreteknik”, og det er din nøgle til succes.
For at mestre “følelsen for klippen” skal du blot klatre meget og opbygge erfaring ved at fuldføre en række (selv meget enkle!) ruter.
Når du står foran en væg, så forestil dig den enkleste måde at bestige den på – som at gå op ad en trappe. Hænder og fødder arbejder sammen. Lad os derfor se nærmere på teknikkerne for hænder og fødder inden for klatring.
Sørg for at observere professionelle klatrere, og tænk ruten igennem i dit hoved (hvilken vej ville jeg tage?). Og tro på dit eget talent som klatrer!
Hvad inkluderes i klatrerens træning ->
Håndteknikker handler om at gribe fat i grebene:
ovenfra;
nedenfra;
fra siden.
med alle fingrene;
med en eller to fingre.
Grebstypen kan være:
åben (let bøjede fingre);
lukket (fingrene er bøjede, bruges til små greb);
opsamling (når grebet vender nedad, og håndfladen samles som en skål).
Fodteknikker er mere varierede. Dog er der nogle grundlæggende metoder:
udskridning (ved hjælp af lårets kraft kan du nå frem til grebet, et trick for erfarne klatrere);
tryk på foden (en position som “sidder på foden”, og professionelle kan endda hvile sådan);
spænd (klassikeren, bruges mellem to klipper eller i en ret vinkel);
frø (kræver fremragende fleksibilitet i hofteleddene).
Ved brug af disse metoder udvikler du en fantastisk fleksibilitet og opnår ekstraordinær smidighed.
Når du først har taget det selvsikre første skridt op ad den lodrette væg, vil du få lyst til at tage et andet, endnu mere selvsikkert skridt. Efter at have overkommet en let rute vil dine hænder og fødder søge mod at prøve en sværere rute.
Måske er det netop dig, der har potentiale til at blive en international mester i klatring?
Video
Bliv inspireret af bouldering:
